Logo

Pudendusnerven

Pudendusnerven er hovednerven i bækkenbunden. Den løber som et par (højre og venstre side fra rygraden) og deler sig i 3 tråde gennem hullerne i korsbenet og ud i lænden, langs bækkenbundens muskler og ud til perineum: testikler, mellemkød, huden mellem kønsben og haleben. Nerven bærer sansninger til huden mellem anus og penis/ klitoris samt musklerne i urinrøret og anus.

Pudendusnervens løb og forgreninger hos en kvinde og en mand (tværsnit).

 

Pudendal neuralgi eller pudendusneuralgi opstår på baggrund af en skade eller en irritation af pudendusnerven eller hvis nerven er i klemme. Ethvert af de områder pudendusnerven rammer/løber igennem kan påvirkes. Pudendal neuralgi er også kendt som ”cyklistsyndromet”, et udtryk der stammer fra elitesporten, hvor cykelryttere fik vedvarende smerter i underlivet under og efter cykling. Pudendal neuralgi kendes også under betegnelsen Alcock-kanal-syndrom. 
Se hertil Wikipedia-artiklen "Pudendal neuralgi"

Mulige årsager:

  • Nerven kan være presset af det/de nærliggende væv og muskler (kaldes også alcock-kanalsyndrom).
  • Langvarig siddende stilling, hugsiddende øvelser og squat, cykling, ridning, eller forstoppelse (måneder eller år).
  • Traume efter fald, skade ved operation eller sygdom i bækkenet.
  • Svære fødsler.
  • Urinvejsinfektion, zoster (helvedesild) eller herpes genitalis.
  • I nogle tilfælde ses ingen bestemt årsag eller som en kombination af flere faktorer.

Forskel mellem "Pudendal neuralgi" og "Indeklemt pudendusnerve"?

Interessant læsning om forskellen på PN (Pudendal Neuralgi) og PNE (Pudendal Neuralgi, indeklemt nerve). Artiklen findes på Pelvic Health Rehabilitation Centers hjemmeside. Stadig læseværdig selvom artiklen er fra 2013. 
(Engelsk: How do I know if I have Pudendal Neuralgia or Pudendal Nerve Entrapment?)
Se også "StatPearls" internetbog over sygdomme, der har en videnskabelig oversigtsartikel om "Pudendal Nerve Entrapment Syndrome" (engelsk), der senest er opdateret 21. august 2023).

Squatting

Birthe Bonde, en af landets førende specialuddannede fysioterapeuter med viden om og erfaring med smerter i underlivet hos mænd og kvinder, advarer mod squat øvelser, som ifølge international forskning skulle være yderst belastende for bækkenbunden. På hendes hjemmeside kan downloades pjecer med øvelser for smerter i underlivet.
Se hertil Birthe Bondes advarsel mod squatting og pjecer

Henvisninger:
Artikel på Wikipedia (engelsk) om "Perineum"
Artikel på Medic info om "Pudendal neuralgi"
Artikel fra den australske The Pudendal Neuralgia Association (engelsk) "What is Pudendal Nuralgia"