Forskning

Nedenfor en liste over interessante forskningsartikler og resultater i forbindelse med PN:

Anbefalinger for behandling af PN

Første gang i 20 år at der foreligger en fyldestgørende gennemgang af forskningslitteratur om behandling af pudendal neuralgi og i særdeleshed efter 2008, hvor Nantes kriterierne blev anerkendt som diagnostisk kriterie af sygdommen. Artiklen er fra 2021.
"Recommendations on the management of pudendal nerve entrapment syndrome: A formalised expert consensus".

Fokus på gener

Den bagvedliggende årsag til at kun 1 ud af 100.000 rammes af Pudendal Neuralgi (tallet er underestimeret) skal måske søges i vores gener. Forskere fra Dundee Universitet, Skotland, har fundet 2 genetiske varianter, som har en modtagelighed for neuropatiske smerter. Det ene gen (sjældent) har ovenikøbet en modtagelighed på 1½ gang for neuropatiske smerter.
Artikel på Dundee Universitets hjemmeside (januar 2022)

Oversigtsartikel

Artikel I USA's National Library of Medicine, Nationale Center for Biotecnology Information, hvor 4 amerikanske forskere gennemgår den eksisterende videnskabelig litteratur om Pudendal Neuralgi og redegør for evidens og behandlingsmuligheder på området.
Artikel på National Library of Medicine (november 2022)

Lundbeckfonden

Omkring 350.000 danskere er ramt af neuropatiske smerter. Lundbækfonden har i marts 2022 bevilget midler til et 6-årigt forskningsprojekt, der skal afdække, hvorfor nogle rammes af denne form for smerter. Projektet sættes op af neuro-professor Nanna Brix Finnerup og skal bl.a. undersøge genetiske faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle neuropatiske smerter ved nerveskader – for på sigt at kunne bidrage til udvikling af præcisionsmedicin.
Artikler på Sundhedspolitisk Tidsskrift og på Lundbeckfondens hjemmeside

Vejen hen mod forståelse af neuropatiske smerter

Postdoc Sara Elgaard Jagers arbejder på at finde ud af, hvorfor (neuropatiske) smerter kan opstå uden synlig grund. I sin forskning benytter hun et billede fra Tour de France, hvor vandbæreren (hjælpecellen) skal hjælpe sprinteren (nervecellen) på turen. Skades sprinteren (nervecellen) undervejs risikere vandbæreren (hjælpecellen) at blive så frustreret at den laver fejl og ikke er i stand til at hjælpe nervecellen og så går det helt galt.
Artikel: Dagbladet Information, april 2019