Logo

Medicinsk forskning

Her på siden vil fokus være på forskning i medicinsk behandling mod nervesmerter, som er værd at holde øje med.

  • Vertex forbereder fase 3 studie i efteråret 2024 mod neuropatiske smerter

    Det amerikanske biotekfirma Vertex har afsluttet fase 2 forsøg med nyt lægemiddel mod neuropatiske smerter afprøvet på diabetespatienter. 
    Deres forsøg med lægemiddelkandiat mod neuropatiske smerter er under forberedelse til fase 3 studie i efteråret 2024. Kandidaten er tilsyneladende så lovende, at Food and Drug Administrationen i USA, svarende til vores Sundhedsministerium, har givet Vertex tilsagn om ”en ekspresbehandling” i FDA. Ydermere mener Vertex, at lægemiddelkandidaten har potentiale til at blive første medicinske gennembrud i mere end 20 år i behandlingen af neuropatiske smerter.
    Se hertil:
    - Pressemeddelelse på Vertex hjemmeside (18. april 2024)
    - Præsentation på Vertex hjemmeside (13. december 2023)
    - Vertex nyhedsbrev (13. december 2023)

  • Partnerskab om smertemedicin mod kroniske (neuropatiske) smerter 
    Forskerne på Københavns Universitet, med Kenneth Lindegaard Madsen i spidsen, som i 2021 etablerede biotekselskabet Zyneyro har nu indgået partnerskab med det svenske børsnoterede firma Combigene.
    Combigene har skudt 16,4 mio. i Zyneyros videre arbejdet med at udvikle smertemedicinen mod kroniske smerter, et arbejde som KUA-folkene har været i gang med i mere end 15 år.
  • CombiGene har 15.9.23 meddelt, at de har indgået samarbejde med AmbioPharm, som har kapacitet til at kunne fremstille den lægemiddelkandidat, KUA-folkene har arbejdet på i årevis, og som nu nærmer sig test på menneske.
  • CombiGene  og Zyneyro er nu et skridt nærmere test på mennesker. De har udvalgt grupperne som skal være de første i test: Mennesker ramt af helvedesild og dernæst personer med neuropatiske smerter ifm diabetes. Vi følger tæt processen i CombiGene. 
    Se hertil:
    - Combigenes nyhedsbrev om indledende indikationer (25. oktober 2023)
    - Combigenes nyhedsbrev om valg af partner til projektet (15. september 2023)
    - Combigenes pressemeddelelse om USA's sundhedsstyrelses (NHI) interesse i projektet (12, maj 2023)
    - GenComs årsrapport, 2022 bl.a. med deres forventning til udviklingen af smertemedicin i samarbejde med KUA-forskerne (januar 2023)

    - artikel på Combigenes hjemmeside (9. januar 2023) og
    Zyneyros hjemmeside (2023)
    - samt tidligere omtale her på siden

  • Tetra Pharm Technologies
    Er en dansk biotek-virksomhed, som arbejder med forskning, udvikling og fremstilling af medicinske præparater, der bl.a. retter sig mod neuropatiske smerter. Virksomhedens vision er at blive førende inden for udvikling af lægemidler til behandling af sygdomme relateret til det endocannabinoide system, og de forventer at lancere deres mundhulespray, XAPETA®, i Danmark i løbet af 2024. 
    Læs her om Pudendal Neuralgi Foreningens besøg hos virksomheden (oktober 2023).

  • Lovende britisk/amerikansk forskning for behandling af neuropatiske smerter
    Britiske og amerikanske forskere arbejder henimod kliniske forsøg på mennesker med lægemiddelkandidat, som ifølge forskerne, har potentiale til at ændre livet for de mennesker i verden, som er ramt af neuropatiske smerter.

    Se hertil Artikel fra Weill Cornell Medicines hjemmeside (9. august 2023)

  • Svenske medicinalfirmaer har gennemført fase 2a studie for medicin mod neuropatiske smerter

    Vi har tidligere skrevet om medicinalvirksomhederne Link Medical og AlzeCure og deres arbejde med udvikling af medicin mod neuropatiske smerter. De har afsluttet et fase II studie med deres nye lægemiddelkandidat, der har vist god effekt. De arbejder nu videre for med succes at kunne markedsføre lægemiddelkandidaten (29.5.2023).
    Se hertil Artikel på Link Medicals hjemmeside

  • Dansk forskningsprojekt for lægemiddel mod neuropatiske smerter
    Det danske biotekselskab Hoba Therapeutics har siden 2016 arbejdet på at udvikle lægemiddel målrettet neuropatiske smerter. Virksomheden har i 2021  modtaget et flere millioner stort pengebeløb fra EU til videreudvikling og arbejder hen mod fase 1 studie i mennesker i 2023/2024. Sigter mod markedsgodkendelse i 2027.
    - Artikel fra MedWatch: Hoba Therapeutics gør klar til ny kapitalrejsning og sigter efter fase 1 i 2024 (10. maj 2022)
    - Artikel fra MedWatch: Trecifret millionindsprøjtning fra EU skal føre smerte- og høreselskab frem mod klinisk afprøvning i 2023 (19. oktober 2021)
    - Pressemeddelelse fra Innovationsfonden Banebrydende smertebehandling sikret yderligere finansiering (20.september 2018)
    - Artikel fra MedWatch: Biotek-spire sigter mod markedsgodkendelse i 2027 (15. marts 2018)
    Eir Ventures, Nordisk Investeringsfond investerer i Hoba Therapeutics arbejde med bl.a. udvikling af medicin mod neuropatiske smerter.
    Se hertil: Eir Ventures hjemmeside (PDF) (6. juli 2022)